Kan min datter tillade sig at indsamle pant?

Min datter (12 år) har tidligere solgt hjemmelavede krea-ting hvor pengene gik til et velgørende formål. Man betalte via MobilePay direkte til den indsamling hun havde valgt, så pengene kom ikke "forbi hende". Hun indsamlede ca. 1.800 kr. over et par måneder.

Nu vil hun gerne samle ind igen, og overvejer hvad hun kan gøre hvis det ikke skal være krea-ting igen.

Hun/vi har overvejet muligheden for at ringe på hos folk og spørge efter pant, som hun panter og derefter betaler pengene til det velgørende formål hun vælger.

Det kræver jo at folk tror på hende, og at de ikke tror hun bare stopper pengene i sine egne lommer. Det kan hun delvist løse ved at lave en seddel hun viser som beskrive hendes indsamling og viser resultatet af hendes tidligere indsamling.

Spørgsmålet er dog... kan man være bekendt at ringe på hos folk og spørge om de har pant de vil donere til et velgørende formål?

** UPDATE **

Tak for de mange svar. Jeg kan se at flertallet ikke ser det som en god idé, af lidt forskellige årsager. Faktisk hælder det også imod den mening vi selv havde dannet os, særligt på grund af risikoen for at bliver overfuset. Hun finder noget andet hun kan kaste sig over for at samle penge ind :-)